
Firefox's logo
Jeg er bruger af Mozilla Firefox igennem lang tid, jeg har faktisk brugt den siden lidt før version 1.0 blev lanceret i november 2004. I starten brugte jeg den nok mest bare fordi den var ny og spændende, men jeg blev hurtigt afhængig af fanebladene. I dag er der kommet større konkurrence på browsermarkedet hvor alle browserene (Internet Explorer, Opera, Safari og Google Chrome) tilbyder stort set de samme funktioner. Jeg bruger stadig Firefox, men nu er det på grund af de mange tilføjelser man kan installere til at gøre sit liv lettere på alle mulige måder, og min plan her er at jeg lige vil anbefale et par stykker af dem jeg bruger.
Først er der (selvfølgelig) stavekontrollen som man kan installere og bruge til at tjekke om man staver korrekt når man udfylder formularer og tekstfelter på internettet. Ordbøgerne er meget lette at bruge, de tjekker automatisk alle tekstfelter (jeg bruger dem endda til at skrive dette indlæg), og hvis man har flere ordbøger installeret (som mig der har både dansk og engelsk) skal man bare højreklikke i et tekstfelt og vælge et sprog under menupunktet “Sprog”. Du kan finde og installere ordbøger på en masse sprog fra mozillas add-on side.
Dernæst er der Foxmarks Bookmark Synchronizer, som er en genial tilføjelse der som navnet antyder synkroniserer bogmærker imellem Firefox på flere forskellige computere. Jeg har selv brugt den til netop dette da jeg havde to forskellige computere, og jeg kan bekræfte at det virker nøjagtig som det skal, og man ligger ikke mærke til at den arbejder, den gør det bare. Efter jeg har fået ny bærbar computer har jeg ikke rigtig brug for den mere, men jeg synes stadig at den er meget rar at have kørende til at tage backup af mine bogmærker, og den sørgede også for at jeg havde alle mine bogmærker lige ved hånden med det samme efter jeg havde installeret Firefox på den nye computer. De har tilsyneladende også for nyligt tilføjet muligheden for at man kan synkronisere gemte kodeord hvis man har lyst til det.
Så kommer vi til Greasemonkey, som giver mulighed for at man kan installere små javascripts der kan ændre detaljer på en eller flere hjemmesider. Greasemonkey scripst kan bruges til et væld af smarte ting og er meget nemme at lave, jeg har f.eks. selv lavet et par stykker til at lette livet, og der er rigtig mange andre at vælge fra. Jeg kan f.eks. anbefale Two column Google som splitter søgeresultaterne i google op i to kolonner så man kan overskue det hele på skærmen (især hvis man har widescreen).
Locationbar² gør adressefeltet i firefox en smule mere overskueligt, og giver mulighed for at man kan gå et enkelt eller flere niveauer op hvis man synes at det giver mening.
Internettet er nærmest opbygget af links, men det er ikke altid at webadresser på nettet er lavet til links, f.eks. er dette: www.plurk.com/bixed/ ikke et link da man ikke bare kan trykke på det for at blive ført til siden. Heldigvis kommer Text Link til undsætning, for med den installeret kan man bare dobbeltklikke på en webadresse for at åbne den. Jeg er klar ovet at det lyder meget simpelt, men det er DEN for mig mest uundværlige af alle disse udvidelser, og min største anbefaling.
Jeg håber at du fandt noget brugbart blandt disse.
Wikisearch er et lille projekt som jeg nu har arbejdet lidt med indimellem i løbet af de seneste par måneder. Ideen til siden opstod ganske enkelt da jeg var blevet træt af Wikipedias egen søgefunktion, for hvis man ikke er heldig at skrive lige nøjagtig det rigtige navn på den artikel som man søger, (og man ved ofte ikke hvad artiklen man leder efter hedder) så kan det være rimelig svært at finde det man søger. Et eksempel på dette var da vi i en time i skolen ville forsøge at finde en artikel om batteriets opfinder, som vi mente hed Volta, problemt var at der tilsyneladende også eksisterer en flod med det samme navn, og wikipedias søgefunktion var meget lidt behjælpelig.
Løsningen på alle disse problemer har jeg lavet i form af Wikisearch. Hvis man tager eksemplet med Volta ville man f.eks. skrive “Volta” i søgefeltet, hvorefter man ville blive præsenteret for den danske artikel om floden Volta. Man ville så ændre søgestrengen til “Volta batteri”, og Wikisearch ville så tjekke om en artikel med nøjagtig det navn findes, det gør den ikke på dansk, så ville den tjekke om den findes på engelsk, det gør den heller ikke, og så bliver man sendt videre til en google-søgning på “Volta batteri”, hvor der kun er resultater fra wikipedia på dansk og engelsk, og det øverste søgeresultat er det som vi ledte efter, nemlig den om Alessandro Volta.
Det var en længere forklaring, men det tager altså ikke mere end et par sekunder, og det er super nemt. Adressen til værktøjet er http://meinertz.org/wikisearch/, og jeg har lavet et søge plugin så du kan bruge den uden først at gå ind på siden hvis du bruger Firefox eller Internet Explorer 7 eller nyere. Så tag og prøv den engang, jeg laver indimellem forbedringer på den hist og her, så den bliver kun bedre med tiden.
Et af de programmer som jeg bruger allermest tid på, Mozillas webbrowser Firefox, er snart klar i version 3 hvilket gerne skulle betyde store forbedringer på flere områder, bl.a. bogmærker, udseende og den bagvedliggende kode. Jeg ser meget frem til denne opdatering, og har valgt at beskrive de nævneværdige ændringer her, for dem som måske ikke ved så meget om det.